Kunstner og terapeut
Ann Steiner

Kunstterapeut med egen tilgang til personlig og spirituel udvikling
Mit navn er Ann Steiner, og jeg er 51 år, kunstner og kunstterapistuderende hos Institut for Kunstterapi, hvor jeg læser på snart 4. år, under kyndig vejledning af Vibeke Skov.
Jeg har hele mit liv interesseret mig lidenskabeligt for kreativitet, den indre verden og selvudvikling, og derfor var det naturligt, at jeg valgte den jungianske dybdepsykologiske retning indenfor kunstterapien.
I mit eget kunstneriske virke, arbejder jeg ofte intuitivt med arketypiske temaer, myter og eventyr.
Jeg inddrager også det ubevidste og drømmearbejde.
I mit terapeutiske arbejde:
I mit møde med mine klienter, søger jeg at altid at forene det sanselige med det sjælelige, da det er her, hvor det skabende og det helende mødes.
Gennem farver, symboler og den intuitive proces, hjælper jeg med at genfinde forbindelsen til dit indre landskab – dér hvor sjælen taler gennem billedet.
Hos mig er kreativitet og arbejdet med det ubevidste, en unik vej til heling og forståelse.
Mit fokus er at støtte mine klienter i deres kreative rejse og fremme et sikkert og trygt miljø.

Min baggrund og erfaring

2003-2007: Uddannelse som animationspædagog. Animationspædagoger arbejder blandt andet med dukketeater, drama og historiefortælling som centrale pædagogiske redskaber. Efter afsluttet uddannelse fik jeg ansættelse i en børnehave i et dagtilbud i Randers, hvor jeg har arbejdet siden. De seneste 10 år har jeg haft rollen som pædagogisk leder i flere afdelinger.
2007-2009: Pædagogisk diplomuddannelse: Kunst og kulturformidling til børn og unge (Scenekunstens Udviklingscenter)
2016-2020: Diplomuddannelse i offentlig ledelse (VIA University College)
2018-2019: Masteruddannelse i Innovation og kreative læringsdesign (Aalborg Universitet).
2019-2022: Instruktøruddannelse i “Painting from the Source”. Jeg blev uddannet af den nu afdøde Aviva Gold, i den intuitive malerteknik, som hun havde undervist i, gennem 36 år.
2022-2026: Kunstterapeutuddannelse (Institut for kunstterapi) Jungiansk orienteret retning. Forventet certificering slut 2026.
2025: Egen virksomhed Indre Udtryk v/ Ann Steiner.
